BCAA, eller forgrenede aminosyrer, er som navnet indikerer, aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer, hvoraf de 8 er essentielle og skal tilføres via kosten. Ud af disse 8 essentielle aminosyrer er 3 af dem forgrenede aminosyrer. Der er tale om aminosyrerne leucin, isoleucin og valin. Disse 3 essentielle aminosyrer er ekstremt vigtige for folk, som træner med vægte, da de udgør en væsentlig del af de essentielle aminosyrer, som indgår i muskelprotein.
Listen nedenfor giver et overblik over, hvilke aminosyrer der er essentielle, og hvilke aminosyrer der er ikke-essentielle. Samtidig kan man se, hvilke aminosyrer der er forgrenede (BCAA).
Essentielle | Ikke-essentielle |
Isoleucine* | Alanine |
Leucine* | Asparagine |
Lysine | Aspartate |
Methionine | Cysteine |
Phenylalanine | Glutamate |
Threonine | Glutamine |
Tryptophan | Glycine |
Valine* | Proline |
Serine | |
Tyrosine | |
Arginine | |
Histidine | |
*forgrenede aminosyrer (BCAA) |
BCAA aminosyrerne virker i princippet på samme måde som alle andre aminosyrer. De bliver brugt af kroppens proteinsyntese apparat til at danne enzymer, hormoner, nyt væv osv. Når vi taler om styrketræning, så indgår BCAA i opbygningen af ny muskelmasse. Det interessante ved de forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin er, at de har en meget kraftig anti-katabolsk effekt. Det betyder, at de personer, som indtager BCAA, oplever mindre muskelømhed og hurtigere restitution og i sidste ende bedre resultater, rent muskelmassemæssigt. Dette hænger netop sammen med, at forgrenede aminosyrer udgør så stor en del af den menneskelige muskelmasse.