Slankeprodukter

Der findes mange forskelligartede slankeprodukter på det danske marked. Produkterne kan købes hos et hav af forhandlere – alt lige fra almindelige dagligvarebutikker til helsebutikker på nettet. Det kan dog svært at vurdere, hvilke af de mange produkter, der reelt virker, og hvilke produkter man bør holde sig fra.

Endvidere er der forskel på karakteren af produkterne. Nogle produkter er slankelægemidler, andre angives blot som kosttilskud, mens andre igen kaldes for slankekostprodukter.

Slankekostprodukter er de mest udbredte

Den mest almindelige produktkategori inden for slankeprodukter, er det, der kaldes for slankekostprodukter. Der findes en lang række varianter af denne type produkter her i landet. Det inkluderer blandt andet følgende produkttyper:

  • Måltidserstatninger til vægtkontrol: Her er der tale om produkter, der kan erstatte enten et eller to af dagens hovedmåltider. Sådanne produkter sælges enten som barer, færdige drikke eller pulvere, der skal blandes med væske. Dette kunne f.eks. være produkter fra Nupo.
  • Kosterstatninger til vægtkontrol: Dette er produkter, der kan erstatte hele den daglige kost. Det kan de i enten en kortere eller længere periode. Sådanne produkter fås desuden i flere varianter, der er som følgende:
    • LCD-produkter (Low Calorie Diet): Bliver markedsført med et relativt lavt indhold af energi.
    • VLCD-produkter (Very Low Calorie Diet): Har et ekstra lavt indhold af energi.

Disse produkter er udelukkende beregnet som en de af behandlingen af moderat eller svær overvægt. Dertil er de ikke egnet til hverken børn, unge, gravide, ammende eller ældre. Du bør heller ikke bruge dem som et hurtigt eller let måltid, såfremt du er normalvægtig.

Der er naturligvis regler for, hvordan disse produkter skal være sammensat. Det er ensbetydende med, at de skal have et bestemt indhold af hhv. fedt, kulhydrat, protein, vitaminer og mineraler mv. Det sikrer, at de er i stand til at dække din krops behov for samtlige næringsstoffer, hvis du følger pakkens anvisninger.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at du følger anvisningerne nøje. Hvis du starter en VLCD-kur, kan du risikere et for lavt indtag af kalorier, hvis ikke instrukserne på pakken følges nøje. Det skyldes, at det er et produkt, der har et meget lavt indhold af kulhydrater og fedt.

Hvordan virker produkterne?

Det er produkter, der har en slankende effekt, fordi du indtager færre kalorier end normalt. Det forudsætter dog, at de bruges efter anvisningen. Får din krop færre kalorier, end den forbrænder dagligt, vil den i stedet få sin energi fra reserverne i fedtdepoterne. Dette medfører, at de bliver mindre, og at du taber dig.

Hvis du ønsker at bruge en måltidserstatning, er det vigtigt, at du ved de øvrige måltider husker at få et sundt og varieret måltid. Dine muligheder for et vedholdende vægttab bliver desuden forøget, hvis også du sørger for at dyrke daglig motion. Det anbefales af Sundhedsstyrelsen, at man er aktiv min. 30 minutter om dagen.

Findes der andre slankemidler og kosttilskud?

Du kan sagtens finde andre produkter, der markedsføres med en slankende virkning. Det er dog ikke alle disse slankeprodukter som virker. Derfor hører de heller ikke under kategorien slankekostprodukter. Typisk sælges de som kosttilskud. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er det samme som slankekostprodukter.

Der findes dog også produkter, der sælges som udrensningskure. Der er andre produkter, der lover vægttab, hvis blot man indtager et bestemt antal piller hver dag. Det er vigtigt, at du ikke lader dig forføre af dette. Til trods for, at det kunne være dejligt, er der endnu ikke opfundet en mirakelpille, der kan forårsage et vægttab.

Har du i sinde at købe slankeprodukter, er det derfor uhyre vigtigt, at det sker med omhu. Du skal være sikker på, at det er et reelt produkt. Desværre findes der mange brodne kar på markedet, som forhandler produkter, der ikke er værd at bruge penge på. Derfor er det vigtigt at filtrere disse fra, når du vælger dit produkt.

Tager jeg på igen, når jeg stopper med at spise slankekostprodukter?

Der bør ikke herske tvivl om, at der er mange, der har tabt sig ved hjælp af slankekostprodukter. Hvad heller ikke bør være tvivlsomt er, at mange, der har tabt sig ved hjælp af disse produkter, der har taget på igen efter at være stoppet. Det skyldes typisk, at de blot vender retur til deres hidtidige kost og spisevaner.

Har du et ønske om at holde vægten, og det har du sikkert, er det vigtigt, at du både har sunde motions- og kostvaner, efter at være stoppet med at bruge produkterne. Heldigvis er det relativt nemt, da det blot kræver, at du følger Fødevarestyrelsens kostråd. Gør du det, er du godt på vej.