Kosttilskud

Der findes mange forskellige typer kosttilskud. Ingen af dem er dog mere populære end proteinpulver. Dette kosttilskud er primært bestående af proteiner, der stammer fra forskellige kilder, der er blevet omdannet til pulver. Pulverformen medfører naturligvis, at det er nemt at indtage.

Hvad er proteinpulver?

Proteinpulver udvindes fra mange fødevarer. Det inkluderer blandt andet æg, mælk, ris, hamp, ærter og soja. Den mest velkendte form for proteinpulver er dog valleprotein, der er udvundet fra mælk. Det gøres ved at rense mælken fra kulhydrater, fedt og tilmed for protein – i hvert fald fra den del, der er langsomt optagelig.

Efter en sådan rensning har valleproteinpulver et indhold på ca. 80 % protein, der er hurtigt optageligt. Hvis man ønsker langsomt optageligt protein, er man bedre stillet med at vælge kaseinproteinpulver. Dette pulver indeholder en proteintype, der langsomt frigives i blodet over et længere antal timer.

Hvad gør proteinpulver?

Der er desværre mange, der er af den opfattelse, at proteinpulver har en effekt i sig selv. Dette er dog ikke tilfældet. Proteinpulver er blot protein på samme vis, som det du får fra oksekød, kylling og øvrige former for proteinholdige fødevarer.

Proteinpulver er blot endnu et kosttilskud. Dette tilskud kan bruges med henblik på at nå sit dagligt indtag af protein. Ikke alle kan nå deres daglige proteinbehov, hvis de blot spiser proteinrig mad. Er dette også aktuelt for dit vedkommende, kan proteinpulver gøre underværker for din træning (Se vores træningsudstyr her) og udvikling.

Hvilke typer proteinpulver findes der?

I og med, at der findes mange typer proteinpulver, kan det være svært at finde det bedste proteinpulver for dig. Når du skal vælge proteinpulver, er det vigtigt at gøre det med afsæt i egne kriterier. Det er dem, der er afgørende for, hvilket valg, der er det rette.

Det betyder også, at du ikke blot skal gå på jagt efter billig proteinpulver. I stedet skal du sikre, at det stemmer overens med dine kriterier. Ønsker du at blive klogere på de forskellige typer proteinpulver, skal du blot læse med herunder.

Valleprotein

Denne type protein er udvundet fra komælk. Det er desuden det mest udbredte proteinpulver. Årsagerne til dette er mange, men det skyldes i særdeleshed, at det er det billigste. Samtidig har pulveret også en komplet aminosyreprofil, ligesom mange er af den mange smager bedst.

Hvis du leder efter det bedste proteinpulver, der er den bedste proteinkilde til prisen, er det sandsynligvis et valleproteinpulver du søger. Desuden er kroppen i stand til at optage valleprotein i løbet af en times tid, og derfor er der mange, der indtager det umiddelbart efter endt træning.

Kaseinprotein

Dette er også en proteintype, der udvindes fra komælk. I modsætning til valleprotein, der optages i kroppen i løbet af en times tid, tager det cirka otte timer, før kaseinprotein optaget. Derfor er det en proteintype, der er velegnet til dig, der foretrækker langsomt optageligt protein.

At det optages langsommere skyldes, at kasein danner små klumper, når det er i kontakt med din mavesyre. Dette resulterer i, at proteinerne bliver frigivet langsommere. Du kan indtage dette proteinpulver om enten morgenen eller aftenen.

De fleste tager det om aftenen, så de kan forsyne kroppen med protein i den tid, man ligger og sover. Derfor er det også denne fremgangsmåde, der anbefales, hvis du ønsker at indtage kaseinproteinpulver. Herved skal du tage en shake med pulveret kort før sengetid.

Proteinpulver udvundet af æg, ris, ærte, soja og hamp

Til trods for, at det er proteinpulver fra forskellige kilder, har de en del tilfælles. Alle typer (med undtagelse af æg) er veganske proteinpulver. Derudover gælder bl.a. følgende:

  • Det er betydeligt dyrere end valleprotein, som er den mest populære kilde til protein
  • Det bliver ofte brugt af vegetarer, veganere (dog ikke æg) eller folk, der enten har mælkeallergi eller er laktoseintolerante
  • De optages en kende langsommere end valleprotein, men er dog hurtigere optaget, end både kasein- og hampprotein
  • Hver på sin måde er de faktisk også gode til brug i forbindelse med madlavning. Mange gør bl.a. brug af risprotein, når de bager. Der findes dog mange opskrifter, der involverer brugen af proteinpulver

Overvejer du en af disse proteinkilder, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at ærte- og risprotein ikke har en komplet aminosyreprofil. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på, at du får de rette proteiner, såfremt det er en af disse proteinkilder, der anvendes – særligt hvis de skal erstatte kød.

Er proteinpulver den bedste kilde til protein?

Mange tror, at proteinpulver er den bedste kilde til protein. Det er der flere årsager til. Blandt mange er det dog blot som følge af, at de ved, at proteinpulver er mest populært. Deraf udleder de også, at proteinpulver er den bedste kilde til protein. Det er dog vigtigt at understrege, at der også er mange andre alternativer.

Omvendt betyder det ikke, at det er en skidt kilde til protein. Det er en lige så god kilde til protein, som mange andre proteinkilder. Det inkluderer bl.a. æg, oksekød, kylling, fisk og mælkeprodukter. Proteinpulveret har et godt indhold af de essentielle aminosyrer, som fx også er gældende for kød.

Uanset hvad, er det dog vigtigt at variere sin kost. Derfor kan du ikke nøjes med at få protein fra en kilde. Det er dog også gældende for øvrige relevante næringsstoffer, som ligeledes skal komme fra forskellige kilder. Igen bør det understreges, at proteinpulver et tilskud og ikke en erstatning.

Det er dine egne behov, der skal diktere, hvilken proteinkilde, der er bedst. Vil du gerne tabe dig, er det bedst at få protein fra kyllingebryst, da det har et lille indhold af fedt. Omvendt er der andre kilder, der er markant bedre egnet, såfremt du ønsker at opbygge muskelmasse.

Der er en del fordele ved proteinpulver

Til trods for, at du ikke kan bruge proteinpulver som din eneste kilde til protein, er der dog en række fordele ved proteinpulver. Det er selvfølgelig også derfor, at der er mange, der vælger netop denne proteinkilde over så mange andre. En række af de mest fremtrædende fordele ved proteinpulver er følgende:

  • Proteinpulver udvundet fra mælk har en komplet aminosyreprofil. På lige fod med både kød og æg, har det også en komplet aminosyreprofil, der består af alle ni essentielle aminosyrer, som skal bruges til opbygning af muskler
  • Det er betydeligt nemmere at styre din kostplan, hvis du benytter proteinpulver. Det har nemlig et lavt indhold af både kulhydrater og fedt
  • Det er mere overskueligt at medbringe en proteinshake, i stedet for en madpakke
  • Føler du, at det er for ensformigt at spise den samme proteinrige mad hele tiden, kan du variere din kost en smule ved at indtage en proteinshake
  • Du skal bruge mindre tid på både madlavning, forberedelse og opvask, hvis du fx vælger at tage en proteinshake til morgenmad, i stedet for din normale morgenmad
  • Det er også billigere end kød. Du skal betale ca. 0,4 – 0,7 kr. pr. gram protein, mens proteinpulver fra nogle af de mest populære producenter blot koster ca. 0,2 kr. pr. gram protein
  • Fisk og æg er faktisk endnu dyrere, men er dog fortsat en fantastisk kilde til protein, hvis man har råd til det

Bør jeg vælge BCAA-tilskud i stedet for proteinpulver?

Der er mange, der har hørt om BCAA, som er tre essentielle aminosyrer. BCAA fås i flere former, men er dog mest udbredt som hhv. pulver og piller. Begge dele er noget, der kan indtages udelukkende med vand. Derfor er det et tilskud, der består nærmest 100 % af rent protein, uden et indhold af yderligere kalorier.

Som følge af dette, er der mange, der bruger BCAA-pille eller -pulver i forbindelse med vægttab eller cutting. Der er dog ikke noget forskning, der underbygger, at det skulle være bedre at bruge dette ved enten vægttab eller cutting, frem for proteinpulver.

I og med, at du med BCAA-tilskud ikke får en komplet aminosyreprofil, er mange af den opfattelse, at man er bedre stillet ved at vælge proteinpulver. Det er dog ikke ensbetydende med, at BCAA-tilskud ikke er gavnlige, men det er ikke dét, denne guide handler om.

Kan jeg bruge proteinpulver til vægttab?

Ikke alle træner og indtager diverse tilskud, fordi de har et ønske om at opbygge muskler. Der er mange, der både træner og overvejer proteinpulver, da de har et må om at tabe sig. Mange er dog i tvivl om, hvorvidt proteinpulver kan bruges, hvis man ønsker at tabe sig eller er på decideret slankekur.

Er det muligt? Hertil er svaret ja. Der er mange grunde til, at det er oplagt ved vægttab, hvoraf flere af dem er angivet herover. Foruden disse, er det også værd at pointere, at protein har en større mæthedsværdi end kulhydrater og fedt. Det betyder, at du ikke vil føle dig nær så sulten, som normalt.

Desuden er der kun et meget lille indhold af sukker, hvorfor det ikke vil påvirket hverken dit blodsukker eller dit insulinniveau synderligt. Det gør, at din krop i højere grad vil bruge dine fedtdepoter som energikilder. Det kræver dog, at du ikke har spist for meget, i forhold til, hvor meget du forbrænder på et døgn.

Har proteinpulver bivirkninger?

Der er mange spørgsmål, der stilles hyppigt i forbindelse med indtag af proteinpulver. Et af de hyppigste er, hvorvidt det har nogle bivirkninger, man skal være opmærksom på? Der kan dog svares kort og godt på dette: proteinpulver har ikke nogen bivirkninger, der er farlige eller som man skal være bekymret for.

Dog er der nogle mindre bivirkninger, man kan opleve. Fælles for disse er, at de ikke er decideret farlige, og at de primært vil finde sted ved tilfælde af overdrevet brug af proteinpulver.

  • Der er ganske få personer, der vil opleve, at deres hud bliver mindre ren. Det forsvinder dog igen, når man stopper med at bruge proteinpulveret. Det er dog ofte kun ved overdreven brug, at dette finder sted
  • Ved overdrevet indtag kan der ligeledes opstå smerter eller gener i maven, der også kan føre til dårlig mave
  • Er du enten laktoseintolerant eller har mælkeallergi, er det vigtigt, at du vælger det rette pulver. Det kan fx være proteinpulver, der er udvundet af soja, ærter e.l.

Det kan dog klart og tydeligt konkluderes, at du rolig kan indtage proteinpulver, uden frygt for bivirkninger af alvorlig karakter. Dette ændrer dog ikke på, at det fortsat skal være af høj prioritet at variere dine kilder til protein. Dit proteinbehov skal dækkes i løbet af dagen med varieret kost og tilskud.

Derfor er det ikke nok, at du blot indtager proteinpulver efter endt træning. Det er ganske enkelt ikke noget, der er tilstrækkeligt.

Hvordan vælger jeg det bedste proteinpulver?

Det er ikke nemt at vælge det rette proteinpulver. Der findes mange former for proteinpulver, hvorfor det kan være vanskeligt at finde det rette for dig. Det er vigtigt, at du hverken lader dig diktere af proteinpulver tilbud eller blot udvælger en vinder af en proteinpulver test.

Når du skal udvælge proteinpulver, er der mange faktorer, der har stor betydning for dit valg. Nogle faktorer har dog større betydning end andre, hvilket blandt andet er gældende for de nedenstående:

  • Proteinindhold: I og med, at det er et proteinpulver, skal du selvfølgelig kigge på, hvor stort indhold af protein det har. Typisk opgøres det i gram protein pr. 100 gram pulver. I de fleste pulvere, der er værd at købe, er der omtrent 80 gram protein pr. 100 gram pulver.
  • Smag: Det er en personlig vurdering, hvad du synes, der smager bedst. Derfor er det også din egen holdning, der skal diktere, hvilken smag dit proteinpulver skal have. Her er der dog ikke andet for end at smage på lidt af hvert.
  • Pris: Der er mange, der tror, at man blot skal gå på jagt efter det dyreste proteinpulver, da man derfor er sikret, at det er godt. Sådan forholder det sig ikke. I stedet bør dit fokus være på at finde et pulver, hvor du betaler den lavest mulige pris pr. gram protein.
  • Anmeldelser: Det er også en god idé at kigge på anmeldelser fra tidligere kunder. Har det effekt? Er smagen lovet? Opløses det nemt? Sådanne spørgsmål kan du få svar på i anmeldelserne.